Klientudtalelser
Jeg startede i terapi hos Karina før sommerferien, fordi jeg havde rod i hovedet. Efter min første indledende samtale, hvor Karina introducerede mig for hendes arbejde omkring livsværdier, føltes det som det rigtige.
Det føles godt at komme hos Karina, selvom det indimellem kan føles som småting man kommer med, så bliver det taget seriøst og jeg går stadig derfra og er blevet klogere på mig selv, mine handlemønstre og den kærlighed jeg kan give til mit lille-jeg. Karina er enormt nærværende og jeg oplever at hele mig bliver hørt, når jeg er på besøg.
Jeg er blevet modigere til at få sat ord på de svære ting, og det der før har føltes som en gordisk knude er jeg ved at finde hovede og hale i, så jeg lettere kan sætte ord på hvad der sker i mig. Det bliver lettere at få fred i hovedet.
Jeg synes især at hendes fokus på livsværdier er spændende, og jeg glæder mig til at se hvad arbejdet med mine egne værdier kommer til at gøre for mig og min oplevelse af mig selv.
Karina er den helt perfekte terapeut for mig!
Hos Karina følte jeg mig set og hørt allerede fra første indledende samtale og allerede ved første personlige møde fik Karina hul på traumebearbejdelse fra barndom, bearbejdelse af sorg til afdøde og fik sat et fundament for en personlig udvikling jeg er godt på vej i.
Karina er nærværende, konkret og tør udfordre mig som person, så jeg ikke kan undvige at svare, også på de svære spørgsmål.
Karina arbejder bl.a. med mine værdier som grundstamme for at jeg kan stå ved mig selv og mærke efter når jeg møder udfordringer.
Det styrker mit selvværd og selvopfattelse og gør mig i stand til at træffe beslutninger der er gode for mit liv så jeg får ryddet ud det det der er mindre hensigtsmæssigt eller det jeg er vokset fra.
Varmeste anbefalinger til Karina fra mig
Hos Karina bliver jeg set, hørt og forstået, i et dejligt afslappende rum, hvor jeg kan være mig, med alt hvad der udspiller sig.
Karina er fantastisk skarp, imødekommende, rolig og super nærværende. Hun samler op på talte ord og kæder det sammen, på en ny måde og forståelse. Også mit kropssprog spiller en stor betydning, for den måde, hun opfatter og læser mig. Karina har en særlig evne og jeg giver min varmeste anbefaling hendes vej.
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte for at forklare, hvad terapi hos dig har gjort for mig. Har siddet længe nu, og det korte svar er bare TAKNEMMELIG og TAK.
Tak fordi jeg endelig kan tale pænt til migselv, tak fordi jeg nu vælger til og fra ud fra mine værdier… og ikke bare siger ja til alt og jeg brænder ud.
Karina har en tilgang til mig, som er tålmodig og føles respektfuld, og derfor har jeg åbnet mig op og fået en forfriskende tilgang til mine mønstre og adfærd. Endelig noget forandring indeni mig, som har givet mig tro på, at alting bliver bedre.
Gennem flere sessioner ved Karina har jeg fået et nyt syn på den hverdag og verden, der er omkring mig, og hvordan mine tanker og følelser bliver påvirket af det, og også den anden vej rundt. Jeg vil helt sikkert blive ved med at komme ind i mellem, når jeg har brug for ‘mit trygge sted.
Karina er rigtig god til at skabe en tryg og afslappet atmosfære, samtidig med at hun er super skarp til at fokusere. Hun satte mange tanker i gang og gav mig nogle gode redskaber med i rygsækken, som jeg har brugt flittigt siden. Så derfor en kæmpe anbefaling herfra.
Jeg har følt og oplevet en meget empatisk og skarp terapeut, som både kan sætte sig ind i mine problemer med lavt selvværd og til tider meget deprimerende tanker om mit liv – samtidig med hun kan finde rundt i alle min ord og bare sætte skarpt ind på dét.
Blev anbefalet af en god ven at begynde i terapi ved Karina, og det er jeg meget glad for. Startede egentlig pga stress – men timerne er gået over i, at jeg altid har haft svært ved at tale om følelser og været meget i mit hoved. Og kan fortælle at jeg ikke er så stresset længere.
Vil klart anbefale Karina som terapeut. Hun har hjulpet mig igennem nogle svære og tunge tanker, som jeg nok ikke er helt i mål med, men jeg føler mig tryg ved, at det kommer jeg. Hun hjælper mig med at komme ned i kroppen og følelserne fremfor altid at være oppe i mit hoved og mit tankemylder.
Jeg lægger altid vægt på at etablere en tryg og støttende atmosfære i terapien, hvor jeg møder dig med åbenhed og respekt for dine tanker, følelser, oplevelser og livshistorie. Det er klienternes oplevelser, der er afgørende, og jeg glæder mig over, at mine klienter gentagne gange har givet positive anmeldelser af deres terapeutiske forløb hos mig.